Droner over virksomheden: ved du, hvem der kigger fra oven?
Droner udgør en reel og voksende trussel mod virksomheder og kritisk infrastruktur, og selvom kun få aktører må neutralisere en drone, kan enhver virksomhed detektere og dokumentere droneaktivitet over egne arealer, hvilket stiller nye krav til integrationen med den eksisterende fysiske sikkerhed.
Da Københavns Lufthavn i efteråret 2025 måtte indstille al flytrafik i fire timer på grund af uidentificerede droner, blev det tydeligt for de fleste, at droner ikke længere udgør et teoretisk problem, og spørgsmålet er derfor ikke, om droner repræsenterer en sikkerhedsrisiko, men om virksomheden overhovedet registrerer dem, når de opererer over egne arealer.
Hvad må en virksomhed lovligt foretage sig over for droner?
Her er det afgørende at skelne skarpt mellem detektion og neutralisering, fordi lovgivningen behandler de to aktiviteter fundamentalt forskelligt med hensyn til både hjemmel og ansvar:
- Detektion: er tilladt for alle virksomheder, der dermed kan registrere, lokalisere og dokumentere droneaktivitet over og omkring egne arealer og bygninger.
- Neutralisering: er forbeholdt politiet, forsvaret og de myndigheder og infrastrukturforvaltere, der har indgået aftale med transportministeren, og udelukkende inden for udpegede områder, idet hjemlen stammer fra en ændring af luftfartsloven (L 57), der er målrettet kritisk infrastruktur som lufthavne, havne og broer.
- Jamming og nedtagning: er dermed ikke en mulighed for almindelige virksomheder, fordi radiofrekvenslovgivningen fortsat gælder for alle andre end aftaleparterne.
Hvilke detektionsteknologier anvendes?
Ingen enkeltstående teknologi kan løse opgaven isoleret, og derfor kombinerer professionelle detektionsløsninger typisk flere forskellige sensortyper med hver deres styrker, begrænsninger og anvendelsesområder:
- RF-detektion: registrerer radiokommunikationen mellem drone og fjernbetjening og kan ofte både identificere dronetypen og lokalisere pilotens position.
- Radar: registrerer flyvende objekter uafhængigt af, om dronen kommunikerer, men forudsætter en pålidelig automatisk klassificering, der adskiller droner fra fugle og andre objekter.
- Kamera og termisk billede: anvendes primært til visuel verifikation og bevissikring, når en anden sensortype har udløst alarm og lokaliseret objektet.
- Remote ID og DJI DroneID: er de digitale identifikationssignaler, som de fleste kommercielle droner udsender, og de giver præcis positionering af både drone og pilot, men registrerer ikke ombyggede eller hjemmebyggede droner.
Hvilke detektionssystemer findes på markedet?
Der findes efterhånden mange specialiserede leverandører på markedet, og nedenstående eksempler kan som udgangspunkt løse opgaven, idet listen er udarbejdet [DATO], og aktuelle specifikationer fremgår af producenternes egen dokumentation:
- MyDefence: dansk producent af RF-baserede sensorer til dronedetektion, som leveres i både stationære og bærbare udgaver
- Dedrone: platform, der integrerer data fra RF-sensorer, radar og kameraer i én fælles brugerflade med alarmering og hændelseshistorik
- Robin Radar: hollandsk producent af radarsystemer, der er udviklet specifikt til at klassificere droner og adskille dem fra fugle
- AirPlate: dansk system fra Odense, der aflæser Remote ID og DJI DroneID og visualiserer dronens og pilotens position
- Aaronia: tysk producent af RF-detektion og pejlingsudstyr, der kan lokalisere både drone og fjernbetjening på betydelig afstand
- DroneShield: australsk producent af RF-detektion med både bærbare og stationære løsninger til myndigheder og virksomheder
Hvad betyder udviklingen for sikringsbranchen?
En dronedetektor, der ikke er integreret, udgør blot endnu en skærm i virksomhedens Security Operations Center (SOC), og værdien opstår først, når alarmen fra detektionssystemet indgår i den eksisterende VMS- eller alarmplatform, kameraerne automatisk orienteres mod dronen, og der foreligger en entydig procedure for operatørens handlinger og kontakten til politiet.
Det er præcis denne type systemintegration, procedurebeskrivelse og hændelsesdokumentation, hvor sikringsbranchen kan levere betydelig værdi langt ud over selve installationsopgaven.
Vær opmærksom
Reglerne for neutralisering fastsættes af Transportministeriet og gælder udelukkende for aftaleparter i udpegede områder, og ved mistanke om ulovlig droneaktivitet bør politiet altid kontaktes.
Hvad gør du nu?
- Vurdér lokationens samlede risikoprofil særligt hvis virksomheden ligger tæt på lufthavne, havne, forsvarsanlæg eller anden kritisk infrastruktur.
- Begynd med detektion og dokumentation, frem for ambitionen om at neutralisere dronen, som under alle omstændigheder er forbeholdt myndighederne og aftaleparterne.
- Integrér detektionen med den eksisterende sikring, så alarmhåndtering, videoovervågning og hændelseslogning fungerer som én sammenhængende sikkerhedsarkitektur.
- Fastlæg proceduren på forhånd, herunder hvem der kontakter politiet, hvordan hændelsen dokumenteres, og hvordan bevismaterialet opbevares.
Ingen organisation kan beskytte sig mod trusler, den ikke registrerer, og over de fleste virksomheder udgør luftrummet fortsat et blindt område i det samlede sikkerhedsarbejde.
Kilder DR (lukning af Københavns Lufthavn, 2025) · Lovforslag L 57 (2025/1) om ændring af luftfartsloven · Dronebekendtgørelsen (BEK nr. 1649 af 12/12/2023) · Producenternes egne sider, bl.a. docs.airplate.dk
