Kølediskene var på nettet. Hvad med alarmen?
Hackere har skruet op for temperaturen i franske supermarkeders kølerum ved at angribe ældre styringer, som kunne nås på internettet. Efter min vurdering ligner det den måde, vores branche ofte håndterer fjernadgang på: Det skal være nemt lige at hoppe på systemet, og sikkerheden kommer i anden række.

Hackere har skruet op for temperaturen i kølelagrene hos flere hundrede franske supermarkeder, og ifølge Version2 nåede temperaturen enkelte steder op på 50 grader, mens Security Magazine opgør omfanget til mere end 700 detailhandlere. Angrebet ramte ældre Danfoss-systemer, som styrer temperaturen i kølediske og fryserum, og Ingeniøren har efterfølgende fundet 51 af de samme systemer tilgængelige på internettet i Danmark. Ifølge The Register advarede sikkerhedsforskere allerede i august om, at angribere kunne justere temperaturen. Det var flere måneder før de franske supermarkeder blev ramt.
Kilderne fortæller ikke, hvorfor de danske anlæg kan nås på internettet, og det vil jeg ikke gætte på. The Register beskriver dog, at cyberkriminelle bevæger sig fra datatyveri til angreb på bygningers fysiske installationer, og alarmcentraler, dørcontrollere og optagere til videoovervågning hører netop til den kategori. De kører typisk i mange år, styrer fysiske funktioner og opdateres sjældent, så længe de fungerer i hverdagen. Politico beskriver angrebets metoder som langt fra science fiction, og en angriber, der kan frakoble et område i alarmsystemet eller ændre en dørs tidsplan i adgangskontrolsystemet, skaber en reel åbning i bygningens skalsikring.
Hvorfor skal fjernadgangen altid være så nem?
Normalen i branchen er, at fjernadgang etableres i installationsfasen, så serviceteknikeren kan fejlsøge og ændre konfigurationen uden at køre ud til kunden. Argumentet er næsten altid det samme: TeamViewer er nemt, og det er praktisk lige at kunne hoppe på systemet. Andre gange er det en portviderestilling i kundens router, en 4G-router monteret i alarmcentralen eller en producents cloudtjeneste, som er aktiveret i standardindstillingerne. Når forbindelsen virker, lukkes serviceopgaven, og ingen registrerer, hvem der ejer adgangen, eller hvornår den skal lukkes igen.
Problemet er efter min vurdering ikke værktøjet i sig selv, men at bekvemmeligheden vejer tungere end kontrollen. En fjernskrivebordsforbindelse til den computer, der kører adgangskontrolsystemet, giver i praksis adgang til hele anlægget, og sikkerheden afhænger derefter af, hvordan konti og adgangskoder er håndteret af skiftende teknikere gennem flere år.
Jeg kender det selv. Det er så dejlig nemt, når en kunde foreslår, at vi bare lige etablerer en remote adgang, så vi nemmere kan installere og efterfølgende servicere anlægget for kunden. Vi sparer tid i en presset hverdag, fordi vi slipper for at køre ud til kunden, og kunden sparer penge, fordi der ikke kommer en regning på kørsel. Det hele ender i hurtigere og mere effektiv service til kunden.
Hvorfor er vi den trælse leverandør?
Hos os benytter vi vores egne VPN-forbindelser til fjernadgang, og vi lukker så meget ned, at vi ofte er den trælse leverandør i kundens øjne. Det tager længere tid at få adgang, og kunden kan ikke bare give en tredjepart et login til anlægget. Det er et bevidst valg, fordi vi vil beskytte kundens anlæg bedst muligt, og en adgang, som vi selv styrer, kan dokumenteres og lukkes igen, når behovet ikke længere eksisterer.
Jeg tror, branchen skal holde op med at betragte fjernadgang som en del af installationen og i stedet behandle den som en del af den løbende drift. Hver fjernadgang bør have et formål, en ansvarlig ejer og en udløbsdato, både i overleveringsfasen og ved samtlige senere ændringer af anlægget.
Hvad gør du nu, som kunde?
Dine sikkerhedshuller er ikke løst med et par flueben i firewallreglerne. Det kræver, at du får et samlet billede fra dine leverandører, din it-afdeling og din installatør.
- Kontakt dine leverandører af alarmsystem, adgangskontrolsystem og videoovervågning, og bed hver af dem beskrive, hvilke fjernadgange de har til anlæggene, hvordan de logger på, og hvem hos dem der har adgang. Spørg også ind til fjernskrivebordsværktøjer, 4G-routere, portviderestillinger og producenternes cloudtjenester, som kan være aktiveret uden at fremgå af dokumentationen.
- Få jeres it-afdeling til at gennemgå firewallreglerne for sikringsanlæggene, herunder om de deler netværk med bygningsautomation og køling, og spørg din installatør, hvilke porte og forbindelser der er strengt nødvendige for at drive anlægget. Forbindelser, som ingen kan begrunde, bør efter min vurdering lukkes, og gennemgangen bør gentages, hver gang anlægget ændres.
- Sørg for at få jeres serviceattester fra leverandøren, og bed dem beskrive den vurderede restlevetid på anlægget, særligt hvor længe producenten udsender sikkerhedsopdateringer. Så kan I beslutte skriftligt, hvem der ejer risikoen, indtil anlægget bliver udskiftet med en understøttet platform.
Den nemme adgang er også nem for en angriber, og efter min vurdering er det bedre at være den trælse leverandør end den leverandør, der efterlader en åben forbindelse til kundens døre og alarmer.
Kilder Version2: 51 danske køleanlæg i farezonen, Version2: Hackere ødelægger Danfoss kølesystemer, Security Magazine, The Register: Researchers warned, The Register: Physical building systems, Politico Europe


